Et naturgeografisk og samfundsfagligt dyk ned i vores marine ressourcer og muligheder for en bæredygtig udvikling for alle på jorden
På hjemmesiden her finder du bl.a. fem små dokumentarfilm om bæredygtig forvaltning af vores marine ressourcer.
De fem film er udgangspunktet for to undervisningsforløb om vores fælles marine ressourcer: Et målrettet naturgeografi og ét målrettet samfundsfag.
Det handler om vores fælles fremtid
– på tværs af landegrænser, for både dyr og mennesker!
Vidste du, at vi på verdensplan forbruger, som om vi havde 1,5 jordklode til rådighed? Det betyder, at det tager Jorden 1,5 år om at nå genskabe alt det, som det tager for os at forbruge på ét år?
Vores ressourcer er derfor ikke bare under pres. De skrumper ind.
HELDIGVIS er der meget, vi kan gøre for at vende udviklingen. Både herhjemme og globalt. Det handler først og fremmest om, at vi forstår vores ressourcegrundlag og kræver ansvarlighed, når vi producerer og forbruger.
Det gælder især vores marine ressourcer. De er nemlig kommet under et ekstremt pres, fordi vi forurener, ødelægger havbunden og fanger langt flere fisk, end der kan nå at blive regenereret.
90% af alle fiskearter i verden er derfor under pres, hvoraf en tredjedel er decideret overfiskede og i fare for at blive udryddet.
Truslen mod verdenshavenes beskaffenhed og den marine biodiversitet er alvorlig, og det er noget, vi skal tage alvorligt. Ikke bare på grund af de mange mennesker, der i dag lever af ressourcerne, men også for at sikre at vi selv og fremtidens generationer har fødevareressourcer nok.
På dette website kan du dykke med os ned under havets overflade og være med til undersøge de økonomiske, sociale og miljømæssige muligheder og incitamenter, der er for at sikre et hav af muligheder for os allesammen – både nu og i fremtiden!
KAPITEL 1
BÆREDYGTIGHED:
Hvad er bæredygtighed egentlig?
Og hvad mener vi, når vi taler om naturressourcer?
Velkommen til ET HAV AF MULIGHEDER!
KAPITEL 2
BÆREDYGTIG UDVIKLING:
I Danmark har vi mange forskellige udviklings-initiativer rundt omkring i verdenen. Et sted er eksempelvis i Ben Tre-provinsen i Vietnam: Her er flere millioner vietnamesere sluppet ud af fattigdom alene ved at fiskerisektoren er blevet forbedret. Men hvordan kan det være?
UREGULEREDE RESSOURCER:
Det naturgeografiske forløb begynder i det smukke Vietnam, hvor fiskeriet og de marine ressourcer spiller en helt særlig rolle – men hvem ejer egentlig ressourcerne i havet? Og hvem skal sikre, at vi ikke overudnytter dem og forurener økosystemerne?
KAPITEL 3
KOOPERATIVET:
Over hele verdenen kommer der flere og flere af de såkaldte kooperativer til. Men hvad er et kooperativ? Og hvordan kan de være med til at skabe en mere bæredygtig forretning for den enkelte producent?
MSC-CERTIFICERINGEN: MSC-certificeringen handler om bæredygtigt fiskeri af vilde marine ressourcer (altså fx fisk og skaldyr). Men hvad betyder en sådan certificering for fiskerne i Vietnam? Og hvad betyder det for danske fiskere, at mange vietnameserne i dag har opnået en MSC-mærkning?
KAPITEL 4
RETTEN TIL RESSOURCEN - FISKERNE FRA THORUPSTRAND:
I Thorupstrand ved Jammerbugten holder en særlig gruppe af kystfiskere til. De er specielle, da de stort set er de sidste, der er tilbage i Danmark – men hvorfor er de egentlig det? Hvad er det for en udvikling, som er sket indenfor fiskeriet i Danmark siden 00’erne?
DET MARINE ØKOSYSTEM:
Det marine økosystem bliver påvirket af den måde, vi mennesker fisker på – men hvorfor og på hvilken måde? Og hvad er egentlig forskellen på at fiske “bæredygtigt” i forhold til at fiske “naturskånsomt”?
KAPITEL 5
EN BÆREDYGTIG FORRETNING:
Vækst og bæredygtighed kan virke som to modsatrettede fænomener, men behøver det i virkeligheden være det? I dette modul skal du undersøge, hvordan kystfiskerne fra Thorupstrand har sikret sig en god forretning baseret på skånsomt fiskeri.
FANGSTMETODER, MILJØ OG ØKONOMI:
Hvad er sammenhængen mellem miljøhensyn og økonomiske incitamenter – og hvilken måde kan bæredygtighed ligefrem blive en god forretning?
KAPITEL 6
NYE STANDARTER: Hvordan fungerer de bagvedliggende dynamikker ved certificeringsordninger – og hvordan spiller forbrugere, supermarkeder og producenter sammen? I dette kapitel skal du undersøge den nye mærkningsordning ASC samt sætte dig ind i skandalen om “pangasiusfisken”.
AKVAKULTUR:
Der kommer i dag flere og flere fiskeopdræt til – både i Danmark og rundt omkring på Jorden. Men hvad er fiskeopdræt og akvakultur egentlig? Og hvordan påvirker akvakulturen det omkringliggende miljø?
KAPITEL 7
INTERNATIONALE ORGANISATIONER:
Hvordan kan det være at både WWF og Danida blander sig i den vietnamesiske akvakultur? Og hvad er egentlig forskellen på WWF og Danida? I dette modul skal du arbejde videre med både udviklingsarbejde og forskellige typer af organisationer.
ASC-CERTIFICERINGEN: ASC-certificeringen er en relativt ny mærkning, der skal forbedre akvakultursektoren. Men hvordan kan sektoren egentlig gøres mere bæredygtig?
KAPITEL 8
FREMTIDENS CERTIFICERINGER:
I dette modul skal du arbejde med FN’s verdensmål nr. 12. For hvordan kan forbrugere bidrage til et mere bæredygtigt ressourceforbrug? Og hvor mange forskellige mærkningsordninger kender du og den “almindelige dansker” egentlig?
DEN MILJØBEVIDSTE FORBRUGER:
I dette modul skal du arbejde med FN’s verdensmål nr. 12 og 14. Hvordan kan vi som forbrugere være med til at skubbe bæredygtigheden endnu mere frem – og er miljømærkerne (fx MSC-certificeringen) overhovedet ambitiøse nok i forhold til FN’s verdensmål?
KAPITEL 9
DANMARK OG VERDENSMÅLENE:
I dette modul skal du undersøge, hvordan Danmark kan bidrage til at nå verdensmålene herhjemme – og hvordan vi kan være med til at skubbe udviklingen frem i andre lande.
DANMARK OG VERDENSMÅLENE:
I dette modul skal du undersøge, hvordan Danmark kan bidrage til at nå verdensmålene – og hvordan vejen dertil kan være forskellig fra u- og i-lande.
KAPITEL 10
AFRUNDING:
I det afsluttende modul samles trådene fra forløbet fra naturgeografi og samfundsfag.
Du skal her arbejde selvstændigt med at brede din viden om bæredygtighed og naturressourcer ud til andre.